Jeg er ikke et udpræget talentfuldt menneske, der fra naturens side er udstyret med en tårnhøj IQ. Langt fra. Men jeg er målrettet og ikke mindst vedholdende. At give op er ikke en del af mit DNA.
Jeg har grundlæggende det syn, at livet er kort og skal leves fuldt ud, for pludselig kan det være slut. Det har jeg erfaret, ofte på den hårde måde, som jægersoldat, minerydder i Den 3. Verden og som ganske almindelig dansker.
Jeg ønsker at leve et liv, der er stærkt og tilfredsstillende. Et liv med indhold, gnist og nerve. Et liv hvor jeg gør alt for at udnytte mit potentiale. Et liv, hvor jeg ikke blot er passager, men et liv hvor jeg selv sidder bag roret.
Såfremt du ønsker dit mentale brændstof genantændt, stiller mit team og jeg os til rådighed gennem et online træningsforløb på #levforhelvede.